Et brag af en fødselsdag!

I anledning af Kildernes Kors 5-års fødselsdag, blev nuværende og tidligere “gamle” kormedlemmer inviteret til at deltage i fejringen, ved en fællessangs-aften – onsdag den 24. oktober kl. 19.00 – i Vester Sognehus, Vesterlund.

Der var fuldt hus, og efter nogle minutter med varme knus og gensynsglæde, stemte korleder Lars i med opvarmning, stemmetræning og et udvalg af sange, som både nye og “gamle” kormedlemmer kunne synge med på.

Korleder Lars Hindborg Skovgård stod for opvarmning og ledte koret gennem en rigtig hyggelig og minderig aften…

Der blev serveret lækker fødselsdagskage, fremtryllet af Karina Nielsen. Der var flag, balloner, og guirlander til at understrege, at det faktisk er lidt en bedrift, at holde et gospelkor kørende i 5 år – og endda et kor der udvider med flere og flere medlemmer.
Korets formand, Joan Brix Rasmussen, holdt en tale der kort forklarede korets historie, og den rejse som koret har været på de seneste 5 år – og hvor bl.a. korleder Lars Hindborg Skovgaard blev hyldet og takket for sit store engagement i forbindelse med koret. 

Korlederen skærer fødselsdagskagen for…

Formand Joan Brix Rasmussen havde også gaver med – en ny maskot – en kor-grøn hoptimist, som skal minde koret på at vi altid har altid har “sang, glæde, nærvær, varme og fællesskab” – når vi er sammen i Kildernes Kor.

De første 5 år er nu gået – og de næste mange år er allerede i gang…